Warhammer 40K

 

Warhammer 40.000 er et figurrollespil, som i daglig tale oftest kaldes Warhammer 40K – de 40.000 refererer til, at handlingen i spillet er henlagt til en fjern fremtid i det 41. årtusinde. Spillet er en science fiction-version af det originale Warhammer, og det er i dag et af det absolut mest populære figurrollespil.
Universet er mørkt og dystopisk, og krig, undertrykkelse og evig kamp for overlevelse er normaltilstanden. Mennesket har befolket mere end en million af galaksens planeter, og kæmper under ledelse af den tyranniske kejser over Imperium of Man mod fremmede racer, der truer fra alle sider.
Hos MID Hobby fører vi et bredt udvalg af Warhammer 40K-produkter til langt under markedsprisen.


Læs mere om Warhammer 40K


Filter og sortering

{{filteredItems.length}}

{{product.Title}}

Vejl. pris {{discount | currency_format }}

Stk.

Webshop {{text.CHECKOUT_STEP_TWO_STOCK_STATUS}}:

Webshop {{text.CHECKOUT_STEP_TWO_STOCK_STATUS}}:

Webshop {{text.CHECKOUT_STEP_TWO_STOCK_STATUS}}:

ikke lager i butik, 8800 Viborg
På lager i butik, 8800 Viborg

Om Warhammer 40K

En verden af krig og konstant kamp for overlevelse

Warhammer 40K er bygget op om et dystert sci-fi-/fantasyunivers, hvor mennesker er truet fra alle sider og må kæmpe for deres eksistens. Det er en dystopisk fremtidsvision, som udspiller sig i det 41. årtusinde. De fleste mennesker er forenet i det gigantiske Imperium of Man, som breder sig over millioner af verdner i galaksen. Det er et brutalt, teokratisk regime, hvor kejseren kræver total underkastelse og tilbedelse. Trods imperiets størrelse, er det på randen af kollaps pga. eskalerende krig, korruption, bureaukratisk ineffektivitet og teknologisk stagnation. Samtidigt pågår der blodige og endeløse krige mod fremmede racer som Chaos, Eldars, Dark Eldars, Necrons, Orks, Tau og Tyranids. Imperiets største styrke er dets mange mænd. Soldater dør i et ufatteligt højt antal, og det enkelte menneske regnes ikke for noget.

Meget mere end et brætspil

Warhammer 40K udkom i sin første udgave i 1987 som en sci-fi-version af det allerede veletablerede fantasyspil Warhammer. I 2017 udkom den 8. udgave af spillet, og i dag er det endnu mere populært end det originale Warhammer. Faktisk er det kæmpestort verden over, og konceptet har millioner af dybt dedikerede fans. Modsat manges forestilling, er det ikke kun socialt handikappede teenagedrenge, der spiller figurrollespil – blandt Warhammer 40K’s tilhængere finder man både kvinder og mænd i alle aldre.
Foruden spillet findes der romaner, noveller, lydbøger, tegneserier og film, der udfolder det intense og komplekse univers. Vigtigst af alt er de såkaldte codex’er – dvs. bøger med baggrundshistorier, billeder og regler, der knytter sig til en specifik udgave af spillet. Black Library, der står bag alle udgivelserne, har mange forfattere ansat kun til at skrive om netop Warhammer 40K. Langt de fleste udgivelser er på engelsk, men de senere år er der begyndt også udkomme bøger på andre, store sprog.
Warhammer 40K-universet er yderligere blevet til flere computerspil – både skydespil, online multiplayerspil og strategispil. Desuden findes der oceaner af fanfiction på internettet.

Figurspil er også modelhobby

Ligesom for de fleste andre figurspil er netop figurerne ofte en stor del af hobbyen, når man spiller Warhammer 40K. Der findes steder, hvor man kan købe dem færdige, men de fleste sætter en ære i at samle og male deres egne figurer. Figurerne er små miniaturer, der forestiller soldater, monstre eller bevæbnede fartøjer. De bliver produceret af Citadel Miniatures og Forge World, og de købes som samlesæt af plastik evt. med metaldele. Delene skal frigøres fra den ramme, de sidder i, og renses for støberester inden de kan limes sammen. Til sidst skal figuren males omhyggeligt i de farver, der er angivet i samlevejledningen. Vi anbefaler lim, maling og andre modelhobbyprodukter fra Citadel, som er specielt beregnet til netop rollespilsfigurer. Hos MID hobby kan du købe det hele – også i smarte sæt med skævbider, lim, pensel og maling, så du har alt, hvad du skal bruge.
Til Warhammer 40 K har du også mulighed for at bygge dit eget spilleterræn. Man kan købe forskellige kits til det, men mange holder af at bruge deres kreativitet og fingerfærdighed til at omdanne sodavandsflasker, flamingo, plastikkrus og andre dagligdags effekter til ødelagte katedraler, fremmede levesteder og andre elemeter i landskabet. Du finder plastprodukter, putty, græsgranulat og alt det andet, du skal bruge, i vores kategori for modelhobby.

Spillet

Selve spillet kan spilles af to eller flere spillere, som har hver deres hær. Hver figur har et pointtal, der indikerer, hvor stor en værdi den har på slagmarken, og hærene sammensættes, så deres samlede pointtal er lige høje. Hvor mange point hærene må være på, aftaler spillerne inden start.
Spillepladen, som oftest mere minder om et modelterræn med bygninger, vegetation og forhindringer, er typisk 122 x 122 cm, men kan sagtens være meget større. Undervejs i spillet flyttes figurerne fysisk i terrænet, og deres placering har afgørende betydning for udfaldet af kampene.
Inden spillet begynder, aftaler spillerne, hvilket scenario man skal spille. Et scenario kan være alt fra en simpel træfning, som blot tager en times tid at spille, til komplekse kampe, der kan udspille sig over flere dage. Til hvert scenario knytter der sig et bestemt regelsæt, og hver spiller har sin egen mission. Det kan være forsvar eller overtagelse af bestemte lokationer eller udslettelse af en fjendtlig hær. De enkelte spil kan desuden sammensættes i større kampagner, som er bundet sammen af historie, der kan udvikle sig undervejs. Kampagnerne kan man enten vælge blandt dem, der er beskrevet i codex’erne, eller man kan finde på sige egne.
Spillet foregår efter tur, så spillerne skiftes til at flytte deres figurer og slå med terningerne. Det giver point at opfylde sine mål og skade fjendens tropper, og vinderen er den, der får flest point.
Warhammer 40K er et komplekst og taktisk krævende spil, som dog kan spilles på flere niveauer, så både begyndere og hardcore fans kan have en lige god oplevelse med det.

Kom godt i gang med Warhammer 40K

Vi fører to forskellige startsæt, som begge har alt, hvad du behøver, for at komme godt i gang med din nye hobby: First Strike og Know No Fear. Til den absolutte begynder anbefaler vil First Strike-startsættet. Med det får du 15 miniaturefigurer fra Ultramarines og Death Guard – de kan samles uden lim og er derfor lette at have med at gøre, hvis du ikke har nogen erfaring. Desuden får du en dobbeltsidet spillemåtte, 6 terninger, en udførlig vejledning og introduktion samt alt andet, du har brug for, for at komme i gang med at spille.

Betalingsmuligheder

kreditkort logoer
viabill logoe
Ean logo
Leveringsmuligheder


forsendelses logoer
Sikkerhed for en god handel



erfarings logo
En nem og gennemskuelig handel


  • MID Hobby
  • Livøvej 37E
  • 8800 Viborg
  • Danmark
  • Telefonnr.: 70216821
  • E-mail: mail@midhobby.com
  • CVR-nummer: 33161662