Kategorier

Hot Wheels

Hvis du er til action og fart over feltet, er Hot Wheels noget for dig! Med de mange seje biler og legesæt kan du lave alverdens stunts, og med Hot Wheels Track Builder kan du bygge en racerbane, som når rundt i hele huset. Uanset, om du leger selv eller konkurrerer med vennerne, er der masser af spænding med Hot Wheels.

Pga. den store alsidighed appellerer Hot Wheels til en bred målgruppe. De enkleste biler kan bruges fra 3 år, mens fx Track Builder-banen henvender sig til børn på 8-12 år – både drenge op piger.


Læs mere om Hot Wheels

Viser 1 resultater
spar 42%
1-2 dages leveringstid
På lager i butik
Hot Wheels, Mario Kart, Circuit Slam, racerbane m/ 1 bil
DKK 259,00 vejl. pris DKK 449,00
Viser 1 resultater

Om Hot Wheels

Fra nostalgiske veteranbiler til lynhurtige formel-1- racere

Uanset om du er til en særlig slags biler, eller du bare gerne vil have lidt at hvert, finder du helt sikkert noget i det store Hot Wheels-sortiment, som appellerer til netop dig. Hot Wheels findes nemlig ikke kun som racerbiler til baneløb, men som alle tænkelige slags biler. Naturtro veteranbiler og classics, terrængående monster trucks med kæmpe hjul og endda en bred vifte af fantasibiler inspireret af tegneserier, film og computerspil. Hot Wheels er indehaver af et væld af licenser til at producere nøjagtige miniaturer af bilmærkernes faktiske modeller og biler inspireret af kendte figurer som Snurre Snup, Spiderman, Super Mario og mange andre. De fleste af bilerne er i skala 1:64 – dvs. at bilen er 64 gange mindre end den virkelig bil. Det er den størrelse biler, mange samler på, og også dem, der kan bruges til banen Hot Wheels Track Builder. Men Hot Wheels laver også biler i andre skalaer, fx 1:18, 1:43 og 1:50.

Spændende leg med smart legetøj

Fordi legetøj fra Hot Wheels rummer så mange muligheder, giver det anledning til timevis af sjov og appellerer meget bredt. Uanset om du vælger de små biler, der passer til Hot Wheels Track Builder-banen, eller nogle af de mange andre biler og legesæt, er der garanti for action. Bilerne er designet til fart, stunts og loops, så legen bliver aldrig kedelig. Holder du af at bygge og konstruere, er Hot Wheels Track Builder helt sikkert noget for dig. Racerbanen kan sammensættes nøjagtigt, som du vil, og den kan tilføjes et utal af forskellige anordninger, der får bilerne til at lave seje tricks.

Hot Wheels Track Builder

En af de helt store succeser i Hot Wheels historie er Track Builder-banen. Det er en racerbane, som bygges op af fleksible vejbanestykker og forskellige udfordringer. Den kan udbygges i det uendelige, og udvalget af tilbehørsdele er enormt. Brug din fantasi og skab de vildeste konstruktioner, der får bilerne til at springe, loope og meget andet. Du skal ikke bekymre dig om at skifte batterier i tide og utide, for bilerne sendes afsted vha. en kraftig fjederanordning, og hvis du er god til at udnytte tyngdekraft og niveauforskelle, kan de få endnu mere fart på.

Historie

Hot Wheels blev skabt af legetøjskoncernen Mattel i 1968. Den første serie bestod af 16 modeller, som i dag blandt samlere kaldes ”The Original Sweet 16”. Den gang var Matchbox verdens førende producent af modelbiler, men hvor Matchbox og de øvrige mindre producenter på markedet var mest fokuserede på, at bilerne skulle være naturtro, tænkte Hot Wheels mere kreativt og skabte nogle modeller, der var sejere og sjovere end de biler, man hidtil havde kendt. Bilerne blev en kæmpe succes og allerede i 1969 var Hot Wheels-bilerne de hotteste, man kunne få, og Matchbox fik kamp til stregen. I 1997 opkøbte Mattel det firma, Tyco Toys, som ejede Machbox, så Mattel nu er den helt store mastodont indenfor legetøjsbiler.

Biler for børn og voksne samlere

I begyndelsen var det egentlig tanken, at bilerne fra Hot Wheels primært skulle henvende sig til større og mindre børn, som kunne bruge dem som legetøj. Med årene viste der sig dog en stigende interesse fra voksne samlere. Derfor valgte Hot Wheels i 1989 at forsyne alle nye modeller med et samlernummer, som gør det lettere at registrere og katalogisere bilerne. Tilllige lancerer Hot Wheels jævnligt modeller i special og limited editions, som er særligt interessante for samlere. I dag findes der ca. 10.000 forskelige biler.

Mens nye biler ikke er nogen stor udgift, kan biler, der er udgået af produktion, hænde at blive mange penge værd. Prisen afhænger af, hvor mange eksemplarer, bilen er produceret i, men de sjældneste kan nå op på auktionspriser på flere hundrede – ja, endda flere tusinde dollars. Den dyreste Hot Wheels-bil, der er solgt – en særlig udgave af et folkevognsrugbrød – kostede næsten 70.000 dollars. Det svarer til over en halv million kroner.

Hvis du har gamle Hot Wheels-biler, som du tror, måske kan være noget værd, skal du vide, at den dato, der står under bunden af bilen, ikke er fabrikationsdatoen. Det er derimod datoen for, hvornår den pågældende model blev patenteret. Bilen er altså ikke nødvendigvis så gammel, som årstallet angiver. Du kan dog regne med, at hvis bilen har en rød ring på dækkene, er den fra ’77 eller tidligere.